Referat og resultat fra Kollegagolf i Horsens 2019

Kollegagolf i Horsens 2019

Mandag den 19 august mødte en fin gruppe af dejlige nuværende eller tidligere kollegaer op på golfanlægget i Horsens. For 3. gang lykkedes det at samle de allerfineste golfspillere fra store dele af Nordjylland og
klokken 10.00 gik vi alle ud i en gunstart fra hul 2-5 og spillede noget god golf. Nogle bedre end andre men resultatet var det samme overalt da vi kom ind efter runden: store smil og de allerfineste undskyldninger for hvorfor netop deres spil var udfordret.

Den samlede vinder, Hr Finn Slotø Thomassen drog vanen tro af med nogle fine præmier ligesom der var præmier til næsten alle i feltet. Stor tak til både spillere for at bakke op om arrangementet, tak til Jif-Ar og DSB for tilskud til greenfee udgifterne og tak til Susanne og Karsten i Horsens Golfklub for sponsorgaver og altid venligt hjælp.

Det er en fornøjelse at arrangere sådan et stævne for nogle mennesker der giver så meget positiv feedback. Hvis tiden tillader det bliver der måske et ligende stævne i 2020.

Billeder:

Resultat:

Resultat-Kollegagolf-19

Referat og resultat fra Kollegagolf i Horsens

Hent PDF:

Resultat-HS-17-A
Resultat-HS-17-B
Resultat-HS-17-C
Score-HS-17-A

Referat:

Mandag den 21/8 mødtes 21 golf entusiaster i Horsens til en omgang kollegagolf. Invitationen var sendt ud til alle medlemmer under Jif-Ar og samtidig havde 3 fra Struer taget den lange vej til Horsens. Banen var som altid meget svær og et par dage med dagsregn havde gjort forholdene ekstra udfordrende. Men alle syntes klar til at give sig i kast med de 18 huller.

Det er mit indtryk at alle havde en hyggelig runde og efter 4 timers strabadser mødtes vi i restauranten til præmie overrækkelse. Det var lykkedes med god hjælp fra Jif-Ar, DSB, Proshoppen i Horsens golfklub og Horsens golfklub at få præmier til de 3 bedste i de 3 rækker der blev spillet i. I A-rækken herre vandt John Nielsen 77 slag Netto, B-rækken blev vundet af Jens Nordentoft med 34 stablefordpoint og endelig blev Dame-rækken vundet af Susanne Krogsgaard Jepsen med 33 stablefordpoint.

Jeg vil gerne sige tak til alle fremmødte for at bakke så fint op om arrangementet og det giver klart mod på at forsøge mig med et stævne igen i 2018. Og tak til Jif-Ar, DSB, Proshoppen og Horsens golfklub for at sponsorere stævnet. Vi havde en dejlig dag.

– Søren gade