Afdelingsformand:
Søren Jansbak Andersen
Tlf: +45 24 65 38 83
mail: sa@jansbak.dk
Vi spiller selvfølgelig også golf i JIF Århus!
En rigtig god mulighed for at forene sin fritidsinteresse med godt og hyggeligt samvær med nye og gamle kolleger fra hele landet.
Vi afholder 2 turneringer i løbet af året. En forårsturnering, der som hovedregel afholdes i Jylland og en efterårsturnering, som også er vores Jernbanemesterskab, der som regel afholdes på Sjælland/Fyn.
Vi spiller normalt i 3 rækker:
A-rækken: Alle herrer med handicap indtil 17,5 spiller slagspil.
B-rækken: Alle herrer med handicap over 17,5 spiller stableford.
Damerækken: Alle damer spiller stableford.
Jernbanemesterskabet spilles sideløbende som brutto slagspil uden handicap.
Derudover deltager vi i USIC-mesterskaberne, som afholdes hvert 4. år i et land i Europa med deltagelse af jernbanefolk fra stort set hele Europa, samt Indien.
Ligeledes deltager vi i et nystartet Mini-USIC, som indbefatter ca. 9 lande i Europa som også afholdes hvert 4. år forskudt fra USIC-mesterskaberne.
Udtagelse til disse mesterskaber foregår i forbindelse med vores forårs- og efterårsturneringer året før mesterskaberne, og afgøres efter brutto slagspil uden handicap, da det er turneringsformen ved USIC-mesterskaberne.
For at deltage kræves medlemskab af Jernbanefritid og Dansk Golf Union, med registreret handicap.
Vel mødt!!!
Resultater DJM i Golf 2023
Resultat fra Jernbanemesterskaberne i Golf 2022
EURO GROUPE Golfstævne i Helsingør september 2022
Resultatliste Golf forårsmatchen Barløse 2022